Man kan jo ikke nå alt!

Når man på en gang er studerende, med ambitioner om at klare sig godt, involveret i frivilligt arbejde, har to studiejobs, som også kræver en del af en, og så også lige skal nå at se sine venner, så kan tiden godt nogle gange være lidt for knap! Jeg ved godt, at det er min egen skyld, at der er så travlt hele tiden, men der er så mange ting, jeg gerne vil nå! Jeg vil helst ikke gå glip af noget, og nogle gange har jeg en smule svært ved at se, at jeg måske ikke kan nå alt på en gang!

En af de ting, som jeg dog bevidst vælger ikke at nå er madlavning. Ikke fordi jeg aldrig laver mad, men når jeg laver mad, så er det bestemt ikke avanceret madlavning! Det tager sjældent mere end tyve minutter. Og jeg indrømmer også blankt, at jeg spiser temmeligt meget fastfood (her må jeg lige indskyde, at jeg er super glad for at Sønderborg nu også er kommet med på hungry.dk!). Nej, fastfood er ikke sundt, og hvis jeg ikke løb så meget rundt og også dyrkede en del motion, så ville det nok være lidt af et problem. Men fastfood behøves jo så heller ikke være de allermest usunde varianter, man kan også godt bestille lidt sundere ting.

Noget andet, som jeg ikke bruger meget tid på er rengøring. Jeg har ikke tid til det, og når jeg har tid, så vil jeg hellere bruge den på noget andet. Jeg støvsuger en gang om ugen, og gør badeværelset rent, når det virkeligt trænger, men det er så det, og det gør mig ikke noget. Jeg har ikke behov for, at der skal være pinligt rent, og mine gæster må tage det, som det er. Et eller andet sted er man nødt til at skære, når man er travl, og rengøringen er et af de steder, hvor det ikke gør så meget!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv en svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>