Intet er tilfældigt!

Min lillesøster har købt sig en hund. Og det er naturligvis ikke en hvilken som helst hund, nej det er naturligvis en Chihuahua! Jeg skal ærligt indrømme, at det ikke er min favorithund. Vores farmor har haft flere af dem, og jeg har altid syntes, at de var lidt for hysteriske. De er meget urolige, de larmer, og i det hele taget finder jeg dem bare irriterende. Men altså, det er min lillesøsters hund, og hun er glad for den, så det er jo fint. Hun har haft den i en lille uges tid, og den er hendes lille baby – det er altså for meget af det gode, men det kommer jo ikke mig ved.

Hun går rigtigt meget op i både hund og udstyr, og jeg fik lov til at se det med egne øjne, da jeg i weekenden var med hende ude at kigge på hundeseler. Min søster har nemlig besluttet sig for, at hendes lille baby da naturligvis ikke kan gå med en helt almindelig hundesele. Nej, den skal være særligt smart, i flotte farver og med hundens navn skrevet hen langs siden. Det lyder måske umiddelbart som om, det godt kunne være lidt af en opgave at skulle finde sådan en sele, men det var det slet ikke. Tværtimod, den butik, som hun slæbte mig med i, var fuld af den slags mærkelige produkter, og hundeseler var der nok. Der var både seler med rhinsten, lys, silkebånd og alt muligt andet.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at sådan en butik kan jo kun eksistere, hvis der rent faktisk er et marked for stenbesatte hundeskåle og hundeseler med broderet navn på! Den henvender sig helt klart til hundeejere som min lillesøster, der ikke lader noget som helst op til tilfældighederne, og dem er der åbenbart nok af!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv en svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>