Når jeg maler

Når jeg maler, bliver jeg glad. Eller; det giver mig noget at lave med mine hænder, en vidunderlig distraktion, der tager trælse, ulidelige tanker bort. Og selv om det betyder, at jeg tit maler for at glemme eller holde op med tænke; altså fordi der er sket noget ubehageligt, som jeg gerne vil undgå, så er mine malerier ikke præget af dette. Jeg kunne have malet triste, grå scenarier – eller uhyggelige ting! Men det gør jeg ikke. Jeg maler glade sommerdage, regnbuer, blomster og enhjørninge! Dette kan lyde fuldstændig rablende skørt, men det virker for mig. Mine malerier indeholder al den livsglæde, jeg kan finde i mig selv. Så der, hvor jeg kunne have ladet deprimerede tanker og følelser kommer ud på lærredet v.h.a. mørke, dystre farver og toner, lader jeg i stedet alt det smukke komme ud. Så kan resten af verden se, hvor meget jeg elsker livet. Og er der noget dejligere? Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanker om noget værre end mennesker, der konstant bærer dystre følelser uden på tøjet, som føler det er deres største pligt i livet, at indlade os andre i deres smerte. Og bevares; man skal jo ikke gå og undertrykke sine følelser fuldstændigt – men mine malerier skal kun bringe glæden frem!